Afrejse fra Kastrup kl.11.30. Nonstop til Singapore, en lang tur på 13 timer, men heldigvis video-skærm med mange film i hvert sæde, så turen gik tiden hurtigt. Vi fik begge sovet ca. 2-3 timer. Efter 5 timer i Singapore fra kl. 6-11 lokaltid (eller 24-5 dansk tid) fløj vi videre til Hanoi.
Mandag den 13. august 2001
Hanoi lufthavn er ikke særlig stor ej heller moderne. Emigrations myndighederne var dog meget effektive, de havde scannet vores billede ind fra visum ansøgningen, så den var på skærmen ved skranken sammen med visum ansøgning og andre oplysninger. Embedsmanden kiggede bekymret flere gange på Jess – han lignede åbenbart ikke billedet efter 20 timers rejse.
Vi blev hentet i lufthavnen og kørt til vores hotel. Det er vildt amerikaniseret luksus og helt perfekt for to adoptanter. Vi har en 2 ½ værelset lejlighed med to badeværelser, køkken med alle faciliteter (mikroovn, ovn, emhætte, elkoger, køleskab, fryser og vaskemaskine – der er ikke opvaskemaskine da der hver dag kommer en dame og gør rent, tager opvasken, rydder op, skifter håndklæder etc.), aircondition i alle rum, samt en flok tjenende ånder, der de to første dage har hjulpet med diverse forskellige spørgsmål (inkl. opsætning af computerstik, få fjernsynet til at fungere igen og da strømmen gik i køkkenet, så mikroovn og elkedel røg – lige da lillemanden skulle have mad).
Vi bor på Hanoi Towers, som er bygget ovenpå ruinerne af fængslet fra Amerikakrigen, hvor fængsle under krigen blev kaldt Hanoi Hilton. Trods dette har Hilton kæden et hotel i byen, som dog ikke ligger her.
Efter et bad gik vi en tur i byen. Vi ventede til kl. 17, for før kunne vi ikke ringe til Minh Nguyet, vores kontaktperson. Hun ringede dog selv og sagde at ceremonien ville blive onsdag kl. 8.00 i Ha Tay Justitsdepartementet, og de ville hente os på hotellet kl. 7.
Tirsdag den 14. august 2001
I lejligheden prøver vi at gøre os klar til morgendagen, stryge tøj, pakke en taske med lidt tøj og bleer, læste instruktionen på mælkeerstatningen, fik skoldet sutteflaskerne, fik forberedt Jess´s tale (som Minh Nguyet havde sagt skule være kort, da hun skulle oversætte den – hvad den så blev) og, forberedte spørgsmål om Luu til næste dag, når vi fik mulighed for at tale med Luu´s plejer. (Foreløbig lyder vi ret planlagte, men det gik ikke så godt senere….)
Vi var på en skøn restaurant og spise “den sidste middag” inden vores nye liv som forældre skulle begynde i morgen.